Spring til indhold
Svanemærket logo

Eftermiddagsarrangement

EU og fremtidens udbud: Hvordan skaber vi bedre rammer for grønne offentlige indkøb?

Europa-Kommissionen har annonceret en revision af udbudsdirektiverne og Danmark har i dette halvår EU-formandskabet og dermed en unik mulighed for at sætte det højt på dagsordenen. Kom med til eftermiddagsarrangement, hvor vi drøfter, hvordan fremtidens regler bedre kan understøtte grønne offentlige indkøb i hele Europa.

Offentlige indkøb udgør 14 procent af EU’s BNP og er dermed en vigtig del af EU’s økonomi og ambitioner inden for bl.a. den grønne omstilling.

Nu lægger Europa-Kommissionen op til en revision af udbudsdirektiverne. Men hvordan opnår man flere grønne offentlige indkøb, forsimpler reglerne til gavn for offentlige indkøbere og samtidig sikrer god og fair konkurrence?

De spørgsmål og dilemmaer stiller vi en række ledende eksperter og politikere, når vi inviterer til eftermiddagsarrangement halvvejs under det danske EU-formandskab.

Blandt talerne kan du bl.a. opleve Thomas Rohden, Næstformand i Region Hovedstaden (RV), Katrine Pape Huldahl, Udbuds- og ESG-direktør hos Statens og Kommunernes Indkøbsservice og Jakob Scharff, Branchedirektør hos Dansk Industri. Debatten modereres af forperson for Miljømærkenævnet, Christina Toftegaard Nielsen.

Målgruppe

Alle, der arbejder med offentlige indkøb, grøn omstilling eller EU’s udbudsdirektiver – fx som indkøber, tilbudsgiver eller rådgiver.

Praktisk information

Dato: Tirsdag den 28. oktober 2025
Tid: Kl. 14.30 – 16.00
Sted: 12. sal, Portland Towers, Göteborg Plads 1, 2150 Nordhavn
Pris: Deltagelse er gratis og sker ved tilmelding her

Program

Kl. 14.00 – 14.30
Ankomst. Der serveres kaffe/te og kage

Kl. 14.30 – 14.40
Velkomst

Martin Fabiansen, direktør, Miljømærkning Danmark

Kl. 14.40 – 14.55

Understøtter udbudsreglerne strategiske og fremtidssikrede offentlige indkøb?

Kathrine Pape Huldahl, udbuds- og ESG-direktør, Staten og Kommunernes Indkøbsservice

Kl. 14.55 – 15.10

Virksomhedernes vilkår i offentlige indkøb med de nuværende udbudsregler

Jakob Scharff, branchedirektør, Dansk Industri

Kl. 15.10 – 15.25

Regionernes udfordringer med offentlige indkøb

Thomas Rohden, næstformand i Region Hovedstaden (RV)

Kl. 15.25 – 15.55
Paneldebat: Hvordan skal fremtidens udbudsdirektiver se ud?

Paneldeltagere:

  • Kathrine Pape Huldahl, udbuds- og ESG-direktør, Staten og Kommunernes Indkøbsservice
  • Jakob Scharff, branchedirektør, Dansk Industri
  • Thomas Rohden, næstformand i Region Hovedstaden (RV)
  • Louise Vølver, EU-politisk seniorkonsulent, Miljømærkning Danmark
  • Moderator: Christina Toftegaard Nielsen, forperson, Miljømærkenævnet

Kl. 15.55 – 16.00
Afrunding ved Christina Toftegaard Nielsen, forperson, Miljømærkenævnet