Hvordan må I kommunikere om jeres grønne indsatser?
Det kan være svært at gennemskue, hvilke klima- og miljøudsagn man må anvende i sin kommunikation og markedsføring. Med de officielle miljømærker er man som udgangspunkt bedre stillet, men hvad betyder det i praksis? Læs med her og bliv opdateret på reglerne for miljømarkedsføring.
Mange virksomheder vil gerne kommunikere om klima, miljø og bæredygtighed og fortælle omverdenen om deres grønne tiltag og de miljømæssige fordele ved netop deres produkter. For at undgå vildledende markedsføring er det dog vigtigt at have styr på reglerne for grøn markedsføring.
Hvad siger markedsføringsloven om grøn kommunikation?
Markedsføringsloven slår bl.a. fast, at markedsføring ikke må indeholde urigtige oplysninger, udelade væsentlige oplysninger eller præsentere oplysninger på en måde, så forbrugerne kan blive vildledt. Desuden skal man kunne dokumentere de konkrete udsagn om klima, miljø og bæredygtighed, man bruger i sin kommunikation.
I praksis betyder det, at grønne anprisninger skal være korrekte, præcise, relevante og afbalancerede – og kunne dokumenteres. Og her er det en klar fordel, hvis ens produkt er certificeret med et officielt miljømærke, der netop sikrer, at dokumentationen er på plads.
Hvad siger Forbrugerombudsmandens anbefalinger til grøn markedsføring?
Hvis man arbejder med grøn markedsføring og miljøkommunikation er det en god idé at kende til ”Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring”. Forbrugerombudsmandens anbefalinger er en fortolkning af markedsføringslovens regler for miljømarkedsføring. I anbefalingerne bliver lovens krav gjort mere konkrete gennem eksempler og retningslinjer, og den er derfor et godt og handlingsanvisende supplement til markedsføringsloven.
Hvis I har produkter, der er certificeret med Svanemærket eller EU Ecolabel, er særligt afsnittet om mærkningsordninger relevant. Her lyder det, at produkter, der er mærket med en officiel mærkningsordning, hvor kriterierne er udviklet på basis af en livscyklusvurdering, normalt – altså uden yderligere dokumentation – må kaldes fx:
- ”mindre miljøbelastende”
- ”mere miljørigtigt”
- ”mere skånsomt for miljøet”
- ”bedre for miljøet”
Hvilke ændringer kommer der til markedsføringsloven i 2026?
I 2025 vedtog Folketinget en ændring i markedsføringsloven som led i implementeringen af EU's direktiv om beskyttelse af forbrugeren i den grønne omstilling. Her fremhæves de officielle miljømærker som særligt troværdige, hvilket stiller virksomheder, der har produkter eller serviceydelser certificeret med Svanemærket eller EU Ecolabel, rigtig godt.
Her er nemlig tale om uafhængige tredjepartscertificeringer, der bygger på en livscyklusvurdering, og som stiller absolutte og produktspecifikke krav med fokus på alle relevante miljøparametre. Man kan altså være sikker på, at der er reel miljø- og klimaeffekt bag de grønne ord.
Ændringerne i markedsføringsloven træder i kraft den 27. september 2026 og medfører følgende tilføjelser til oplistningen af markedsføring, som altid er vildledende og derfor forbudt:
- Fremvisning af bæredygtighedsmærker uden anerkendt tredjepartscertificering eller offentlig godkendelse.
- Generiske miljøanprisninger uden påviste anerkendte fremragende miljøpræstationer, relevant for anprisningen.
- Udsagn om hele produktet eller virksomheden, når miljøfordele kun gælder specifikke dele.
- Klimaneutralitet baseret på klimakompensation.